Det Nye Testamente - en kort introduktion

Det Nye Testamente er den anden og afgørende del af den kristne bibel. Det består af 27 skrifter, der blev forfattet i første århundrede e.Kr. Centrale for det er budskabet om Jesus fra Nazaret, som kristne forstår som Guds søn og verdens frelser.

Kernen i Det Nye Testamente danner de fire evangelier: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. De skildrer Jesu liv, hans lære, undergerninger, hans død på korset og opstandelse. Herefter følger Apostlenes Gerninger, der beskriver den tidlige kirkes spredning og især apostle som Peters og Paulus' virke.

En stor del af skrifterne udgøres af brevene, især Paulus' breve til forskellige menigheder som fx romerne og korintherne. Disse breve uddyber den kristne lære og giver vejledning i tro og etik. Afslutningen på samlingen findes i Åbenbaringens Bog, et profetisk skrift, der symbolsk skildrer Guds sejr over ondskaben og en ny skabelses fuldendelse.

Det Nye Testamentes centrale tema er frelse og forsoning gennem Jesus Kristus. Det har ikke blot haft en afgørende betydning for den kristne tro, men har også været en kulturelt og sprogligt fundament i Danmark. Den første danske oversættelse af hele bibelen, Christian 3.s Bibel fra 1550, lagde grundlaget for det danske skriftsprog. Derfor er Det Nye Testamente både et helligt skrift og et centralt værk i dansk kulturhistorie.