Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var en ener. Han blev uddannet som klassisk pianist i 1941 og komponerede sidenhen sine egne værker. Endda i stor stil. I sine mest produktive perioder skrev han 15-20 af slagsen om året. Han var heller ikke ræd for at kaste sig ud i nye genrer eller eksperimenter. Bentzons værkliste rummer alt fra klavermusik, kammermusik, operaer, symfonier til happenings, hvor han smed kålhoveder i hovedet på publikum eller delte chokolade ud. I Bentzon tegner Toke Lund Christiansen for første gang et mangefacetteret billede af den farverige og fandenivoldske Bentzon. Gennem sit virke som solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret var Lund Christiansen med til at opføre en lang række af Bentzons værker og fik også lejlighed til at opbygge et nært venskab med ham. Dette unikke kendskab giver en sjælden indsigt i drivkraften bag en af Danmarks vigtigste komponister i det 20. århundrede. For Bentzons liv var ikke bare fyldt med stor musik og kunstneriske opture, men også med store nedture og alvorlige psykiske lidelser. Biografien henvender sig både til den musikkyndige og den alment kulturelt interesserede læser. Og selv om nogle af os muligvis ikke har hørt om Niels Viggo Bentzon før nu, har vi alle sammen nok spidset ører til mindst et af hans værker. I 1984 komponerede Bentzon nemlig DSB’s velkendte lydsignal ud fra tonerne D-Es-B.
